|
Lyø
7 km sydvest for Faaborg ligger den 605 ha store Lyø med ca. 150 fastboende, øen er ca. 4 km bred. Midt på øen ligger Lyø by og landsbykirken med den runde kirkegård. De smalle gyder snor sig mellem smukke, gamle bindingsværkhuse og fem gadekær. Mange af byens huse er fra 1700-tallet, og enkelte er endnu ældre. Lyø by udgør et af de mest spændende landsbymiljøer i Danmark. Klokkestenen på Lyø er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Badestrandene er gode, og for lystfiskere er der fine muligheder for fangst. På nordsiden ligger Lyø lystbådehavn med 50 pladser. Der er levende hegn af pil og poppel, et rigt fugle- og dyreliv på øen, hvor bl.a. ande-, vadefugle og terner yngler.
Kongelig dramatik har Lyø ikke været foruden. I 1223 blev Valdemar Sejr overfaldet af grev Henrik af Schwerin og ført til borgen Danneberg som fange. Greven afværgede danskernes efterfølgende angreb, og i 1225 måtte Valdemar løskøbe sig for 45000 mark, og love at afstå fra at tage hævn.
Læs mere om Lyø. Sejlplan
Praktiske oplysninger
Lyø Beboerforening,
Mogens Windeleff, Lyø Bygade 2, tlf. 2945-3945
Ø-færgen, pladsbestilling (bil) tlf. 6261-2307
Ferielejligheder, Mette Vesterskov & Rasmus Andersen, tlf. 6261-9739.
Bøgebjerg Ferielejlighed, Lyø, tlf. 6261-8015
Pilegaarden værelser, tlf. 2214-6274
Lyø Lystbådehavn, 50 pladser,
Havnefoged Lars Enghus, tlf. 2345-4757
Telefon ved havnen og i byen.
Lyø teltslagningsmulighed,
Rasmus Andersen, tlf. 6261-9739
Lyø Købmand & cykeludlejning, tlf. 6261-8708
Hjemmesygeplejerske, Lyø Bygade 26,1s.
Tlf. 6261-9620
|