Øhavsstien er en af Danmarks længste vandreruter. Det er en en 200 km lang vandresti der omkranser Det Sydfynske Øhav, hvor man kan vælge kortere eller længere stiforløb.
På udvalgte steder langs stien er opsat info-skilte, hvor man også kan hente foldere til at tage med sig på turen. Folderne indeholder turbeskrivelse, detaljeret kort samt praktiske oplysninger. Få gode råd inden turen starter og læs om de hensyn, som er med til at give dig en god oplevelse.
Øhavsstien er lavet for vandrere og er markeret med afmærkningspæle hele vejen. På din tur beder vi dig vise hensyn og overholde nedestående:
- Hele stien er åben for færdsel fra klokken seks morgen til solnedgang.
- Hunde skal føres i snor.
- Færdsel er på privat ejendom. Tag hensyn til ejerne, vær hensynsfuld, og smid ikke affald.
- Teltovernatning skal foregå på lejr- eller campingpladser eller andre steder, hvis ejeren giver lov.
- I tilfælde af jagt kan stien være lukket, men du vil på stedet blive informeret om en alternativ rute.
Læs mere om de åbnede delstræk af Øhavsstien under foldere, hvor de også kan hentes som pdf, få flere detaljerede oplysninger her.