Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn
Byer i Faaborg-Midtfyn, links
Personale - Faaborg Turistbureau
Turistbureauer på Fyn
Turistforeningen
Mødereferater
Strategiplan
Vedtægter
Åbningstider
Udvikling Fyn
Turistkontoret i Faaborg
Torvet 19
5600 Faaborg
Tlf. 6261 0707
E-mail: turist@faaborgmidtfyn.dk
 

Vedtægter  - Turistforeningen for Faaborg-Midtfyn  

Navn,
formål og
hjemsted

§ 1.
Foreningens navn er: Turistforeningen for Faaborg – Midtfyn.
Foreningens formål er:

  • At præge udviklingen af en sund og bæredygtig turisme i området, til gavn for områdets borgere, forretnings- og erhvervsliv
  • at medvirke til bevarelse af naturområder og seværdigheder
  • at arbejde for god tilgængelighed
  • i samarbejde med turisterhvervet, kommunen, regionen o.a. at medvirke til at områdets turistfaciliteter lever op til tidens krav, hvad angår kvalitet, service og information
  • at markedsføre området og derved tiltrække flere turister.

For at opfylde disse formål driver foreningen de af Autorisationsudvalget godkendte turistbureauer, hvis daglige ledelse varetages af en turistchef.
Foreningens hjemsted er Faaborg – Midtfyn kommune.

 

Tilhørsforhold

§ 2.
Turistforeningen for Faaborg–Midtfyn kan indgå i forpligtende samarbejde med relevante regionale og nationale foreninger.

 

Optagelse og
udmeldelse

§ 3.
Som medlem af foreningen kan optages såvel personer, institutioner, virksomheder o.l. Optagelse sker ved henvendelse til bestyrelsen eller i foreningens bureauer. Udmeldelse kan kun ske skriftligt med 3 måneders varsel til årets udløb.

 

Kontingent

§ 4.
Foreningens midler tilvejebringes ved medlemmernes kontingent, herunder tilskud fra det offentlige samt markedsføringstilskud fra samarbejdspartnere.
Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

 

Bestyrelse

§ 5.
Bestyrelsen ansætter turistchefen til at varetage den daglige ledelse. Bestyrelsen består af 7 generalforsamlingsvalgte medlemmer, samt 2 medlemmer udpeget af Faaborg – Midtfyn kommune. Af de 2 medlemmer udpeget af Faaborg – Midtfyn kommune er borgmesteren født medlem. For generalforsamlingsvalgte medlemmer gælder valget 2 år. Der vil således være 4 på valg i lige år, og 3 på valg i ulige år. Der vælges desuden 2 suppleanter for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Bestyrelsen danner et forretningsudvalg blandt sine medlemmer, som består af formand, næstformand samt 1 bestyrelsesmedlem.

Foreningen tegnes af formanden og turistchefen. Ved gældsstiftelse af samtlige bestyrelsesmedlemmer. For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue.

 

Regnskabsår

§ 6.
Regnskabsåret følger kalenderåret. Budget forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

 

Generalforsamling

§ 7.
Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, indkaldes med senest 14 dages varsel ved bekendtgørelse i de lokale dagblade.

Den er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødtes antal, og afgørelse træffes ved simpel stemmeflertal (jævnfør dog paragraf 10).

 

Dagsorden

§ 8.
Den ordinære generalforsamling afholdes i årets første halvdel med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed, herunder turistchefens beretning.
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
  4. Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår.
  5. Fastsættelse af kontingent.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  7. Valg af 2 suppleanter.
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  9. Indkomne forslag.
  10. Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må fremsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

Ekstraordinær generalforsamling

§ 9.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det eller efter skriftlig forlangende af mindst 20 medlemmer.

 

Foreningens opløsning

§ 10.
Til vedtagelse af foreningens opløsning kræves, at mindst tre fjerdedele af foreningens medlemmer er til stede på generalforsamlingen, og at mindst halvdelen af de afgivne stemmer er for opløsningen. Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig med hensyn til den foreliggende dagsorden, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages uden hensyn til de fremmødtes antal, når blot halvdelen af de fremmødte stemmer for opløsningen. I tilfælde af opløsning anvendes foreningens midler til fremme af foreningens formål efter Faaborg - Midtfyns kommunalbestyrelses bestemmelser.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 27. oktober 2005